Martin Q. Magnussen
Den sande historie om Sven Hazel
Aftenens foredragsholder er tidligere politibetjent og nuværende forfatter Martin Q. Magnussen der er kendt fra flere tv-udsendelser. Martin skal fortælle den sande historie om den sande Sven Hazel - danskeren Børge Willy Redsted Pedersen.
I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.
Men det hele blev afsløret som en løgn.
I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.
Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning. En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand.
Kulturhuset Elværket
Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Husk at medbringe kaffe eller lign. til pausen.
Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.
Gratis adgang for medlemmer.
50 kr. for ikke-medlemmer.
Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.