undefined

Onsdag den 6. september 2023 kl. 19:30

Asger Berg

Tyven og morderen Ole Kollerød

Et foredrag og en af sin tids mest berygtede forbrydere, som blev dømt til døden og halshugget på Amager Fælled i 1840.

Foredragsholderen er Asger Berg, født 1949, forfatter, cand.mag., og formand for Hillerød Lokalhistoriske Forening. I perioden 1979-1993 var han lektor ved Frederikssund Gymnasium og HF.

Asger Berg holder foredrag om Ole Kollerød, en af sin samtids mest berygtede forbrydere. Han blev født i 1802 og blev døbt Ole Pedersen, men blev kendt som Ole Kollerød, da han kom fra Kollerød i Lynge sogn. I 1837 begik han et indbrud, der imidlertid endte helt galt, da Ole Kollerød myrdede beboeren. Han blev dømt til døden og halshugget på Amager Fælled i 1840. I fængslet skrev han sin selvbiografi, der først blev trykt i 1978.

I foredraget vil Asger Berg fortælle om Ole Kollerøds brogede liv og fremdrage nogle af hans historier, suppleret med oplysninger fra samtidens politiarkiver. Ole Kollerøds tilknytning til Frederikssund og omegn vil få en særlig plads i foredraget, ligesom hans lille datters historie vil blive fortalt.

Kulturhuset Elværket

Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Husk at medbringe kaffe eller lign. til pausen.

Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.

Gratis adgang for medlemmer. 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.