Onsdag den 8. februar 2023 kl. 19:30

Gitte Høstbo

Forbrydelsens ansigt

Formand for Lokalhistorisk Forening for Slangerupegnen, underviser i slægtsforskning, har en Bachelor i historie og antropologi og er kulturformidler på Herlev Bibliotek.

I foredraget fortæller Gitte Høstbo om forbryderbilledets tidlige historie. I en tid hvor fotos var forbeholdt de velhavende, og hvor det gjaldt om at tage sig godt ud, viser fortællingerne i bogen en helt anden side af samfundet med realistiske fotos og en beskrivelse af de skæbner, som lå bag forbryderbilledet.

Vi møder en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund. Fotografierne stammer fra forbryderalbums fra perioden 1850-1920, da det danske politi begyndte at anvende tvangsfotografering af lovovertrædere.

Gitte fortæller historien om de to sidste dødsdømte forbrydere der tog til Norge, om Alberti der blev statsminister og om Jens Nielsen, den sidste der blev henrettet i Danmark – foruden historierne om en lang række tiggere, alfonser, løsagtige kvinder og cykeltyve. Når man bladrer i de efterladte forbryderalbum, står man ansigt til ansigt med ægte skæbner, som ofte levede deres liv i den kriminelle underverden på kanten af normalsamfundet og det er dem Gittes foredrag handler om.

Måske omtales der også enkelte forbrydere fra Frederikssund?

Kulturhuset Elværket

Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Husk at medbringe kaffe eller lign. til pausen.

Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.

Gratis adgang for medlemmer. 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.