Den 29. august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne endeligt sammen, og Danmark tog fast plads i den allierede lejr.
Interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde den 29. august, har siden stået som ikoniske billeder på samarbejdspolitikkens sammenbrud, men i virkeligheden begyndte kollapset en måned før – og bredte sig som en bølge af folkelige protester fra Odense til Esbjerg, Aalborg, Nyborg og Korsør, før det endte i hovedstaden.Foredraget tager afsæt i en række nøglepersoner, der var helt tæt på begivenhederne; på gadeplan, i den illegale undergrund, på Christiansborgs bonede gulve og i de tyske hovedkvarterer i Berlin og Ulveskansen.
Det er en fortælling om et folkeligt oprør, der bredte sig udefra – fra provinsen – og nedefra – fra arbejderne – og som endte med at vælte de politiske skakbrikker i København – og Berlin.
Kulturhuset Elværket
Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Husk at medbringe kaffe eller lign. til pausen.
Øl og vand kan købes i caféen kontant eller på MobilePay.
Gratis adgang for medlemmer.
50 kr. for ikke-medlemmer.
Bliv medlem ved indgangen og kom gratis til foreningens foredrag. Prisen er kun 160 kr. for parmedlemskaber og 100 kr. for enkeltpersoner.